Tre malerier

Værket “Vi takker for brød og græder for Ukraine kringsat af fjender” måler 70×70, “Krig er foragt for liv” og “Fred er at skabe” måler 40×40″. Materialet er akryl på lærred. Hvis du vil læse mere om titlerne kan du besøge indlægget “Titlerne på malerierne og teksten på plakaterne”.


Da Rusland dræbte freden i Europa d. 24. februar 2022, var jeg igang med at male billeder til den årlige naivist udstilling hus Knud Grothe i Charlottenlund. Men hvem kan male motiver fra København med et væld af glade og søde detaljer når der er krig i Europa. Ikke mig – tankerne var et helt andet sted. Kunne jeg male et eller andet. der kunne vise en støtte til Ukraine og vise min afsky for Putins handlinger? I min søgning fandt jeg en gengivelse af 119 værker af den “naivistiske” billedkunstner Maria Prymatjenko. Specielt tre af dem fangede min interesse, fordi de helt aktuelle i forhold til Ruslands “specielle militære operation”, at Ukraine lige nu kæmper en kamp for hele verden og at der også i det 20. århundrede ikke er fred i Europa.

Marias tre værker kan du se i galleriet . Læs titlerne og kig på billederne så forstår du min fascination. De er malet i 1980’erne de kunne lige så godt være malet i 2022.


Og så vidste jeg, hvad jeg skulle male. De tre værker kan du se galleriet nedenfor. Du kan se mit forsøg på at skildre Putins brutale fremfærd i Ukraine, samtidig med at Ukraine kæmper for “hele verden”. Det forfærdelig der sket d. 24. februar 2022 – det må vi altid huske – og alle de andre krige i fortiden må heller ikke gå i glemmebogen. Men vi må også håbe på, at fredsduen igen får luft under vingerne, så Ukrainerne ikke længere skal udkæmpe en krig, der har betydning for os alle – men stedet kan dyrke korn til hele verden på dets frugtbare jord.

Hvis du vil se vide mere om mig, kan du besøge naivisten.dk for at se min naivistiske kunst eller dortemarcussen.dk for keramik, stenhugning og malerier, hvor jeg forsøger at bygge videre på min erfaringer med den naivistisk kunst, for at få et mere umiddelbart og råt udtryk. Du kan se min praleliste som kunstner her: Praleliste